min mission

Min tidligere redningshund Smilla, var stor inspiration til det at, læse hundens sprog/kropssprog, og det at lære, at kommunikere med din hund på en helt ny måde.
hundetræning MIN MISSION

Da jeg mødte Smilla første gang, var hun ødelagt og ekstremt usikker. Jeg var nødt til at tage hende under mine vinger. Da Smilla nu var en del af min familie, gik vi stille og rolig i gang med at arbejde/ træne, men her fandt jeg hurtigt ud af, at almindelig lydighedstræning ikke var vejen frem, Smilla skulle bygges op på ny, finde glæden til livet og opnå selvtillid. Hun udviklede sig gennem tiden via ”kreativ” træning, til en hund der havde selvtillid, hun hvilede i nuet og sin hundesjæl.

Hun fik så meget selvtillid og hvilede så meget i sig selv, at hun nu kunne give tryghed til andre usikre hunde, ved bare at være til stede.

Meget fantastisk oplevelse.

Denne vej var meget givende for mig som ejer af Smilla. Jeg lærte meget af hende og hendes proces. Jeg vil gå så lang som at sige, at hun lærte mig at værdsætte nuet på et helt nyt plan. Hun gav mig også en helt ny og kreativ måde at arbejde med hunden på, se hunden på.

Det at arbejde tæt med sin hund giver noget helt ubeskriveligt godt til sjælen.

Mine erfaringer har givet mig

Det jeg ofte kommer ud til, eller har erfaret over årene er, hundeejere med hjertet på rette sted. De ønsker det bedste for deres hund og giver hunden en masse kærlighed.

Den kærlighed vi mennesker forstår og respondere på, er milevidt fra den kærlighed hunden forstår. Her kommer der tit og ofte misforståelser og hunden kan gå hen og blive forvirret, misforstået og til sidst ende med at udvikle en ”problemadfærd”.

 

Ydermere har jeg gennem min tid i arbejdet med hunde og deres mennesker, fundet at kommunikationen imellem hund og ejer tit og ofte ikke “stemmer”. Dvs. at, hunden fx signalerer noget til sin ejer og hundens ejer tolker det i en helt anden retning, herigennem går kommunikationen tabt. Hunden og dens ejer misforstår hinanden.

Hunde-Liv.dk
Ejer af Hunde-Liv.dk

Lidt informationer om mig som hundetræner.
Navn: Jeanette Nielsen
Født: 300382

Egne hund(e):

Ingen for nuværende, tidligere redningshunde som jeg har bygget op på ny. Jeg har haft flere forskellige racer igennem tiden, Amerikansk bulldog, old English bulldog, gadehunde og Schæffer. De fleste hunde var redningshunde.
Professionel erfaring:

Jeg er uddannet Veterinærsygeplejerske, hundetræner med adfærdsspeciale samt dyretelepati. Alle diplom baseret. Taget utallige psykologi kurser samt konflikt og samarbejdskurser, mennesker imellem. Alle de forskellige redskaber jeg i forbindelse med mine uddannelser og kurser har fået, bruger jeg i min undervisning af dig og din hund.
Anden hunde-erfaring:

  • Konkurrence træner i almindeligt lydighedsprogram
  • Håndtering af hunde i forskellige stressede situationer, dyrlægebesøg, travle pulserende miljøer som meget trafikerede områder, traumatiserede hunde.
  • Analyseret tjenestehunde (politihunde) og deres fører i deres opbygning af hunden fra hvalp til tjenestehund i arbejde, fundet dette arbejde ret så givende og yderst spændende.
  • Undervist i hundetræning, hvalpe, ung-hunde, voksne og usikre/traumatiserede hunde, først via de dyreklinikker/hospitaler jeg var ansat ved, siden hen i mit eget virke – siden 2007.
  • Læst til Dyretellepatør i 2019 – hvilket gav mig en større indsigt i mit allerede udviklede aflæsning af hunden og deres kommunikation med andre ord, deres kropssprog og deres signaler.

Min rejse, mit eventyr imod min livsmission:
Jeg har igennem hele mit liv interesseret mig meget i kommunikationsformer og dyrenes adfærd, i mine spæde år studerede jeg Gorillaerne, idet jeg fandt det så yderst spændene og nærmest guddommeligt berigende, hvis man som menneske kunne blive anerkendt i en Gorilla flok. Denne interesse blev så skiftet ud med hundene, idet jeg bor i DK. Heri fandt jeg også mission for mit liv. – Nemlig at lære mennesket om hunden som art og dens ”hunden” meget forskellige kommunikationsform.

Jeg startede min rejse som konkurrence træner i Dansk Civil Hundetrænings forbund i 2007, her var det alm. Lydighedsprogram og kontakttræning vi underviste i.

I denne tid havde jeg også min første redningshund som jeg sideløbende arbejde med at bygge op. Heri ville jeg også bevise for omverdenen at alle hunde uanset race kan begå sig i alle slags situationer, hvis bare de havde rette træning og opdragelse.

Det gik rigtig godt og vi kunne gå alle steder uden problemer. Han var en Amerikansk Bulldog (i dag en af de forbudte). Måtte desværre aflive ham i en tidlig alder grundet uhelbredelig sygdom.

Denne meget kedelige proces lærte mig dog en masse omkring hunden i en sygdomsperiode og alt den erfaring tog jeg med mig på den videre rejse i mit fag som veterinærsygeplejerske.

Mit næste projekt blev rottweileren, når de kom til dyrlægen, var det ofte iført mundkurv og ”streng” håndtering, selvfølgelig for at undgå, at dyrlægen blev bidt.

Min mission lå i, at ændre dette billede til en mere positiv håndtering samt et positivt besøg ved dyrlægen, også selvom man var en ”stor farlig rottweiler”.

Dette gik også over alt forventning, og nu til dags dato har jeg stadig ikke tabt en eneste på vejen, alle de rottweilere jeg har lavet dette fantastiske arbejde med, har inden for ca. 15-30 min overgivet sig og blevet trygge i mit nærvær, som selvfølgelig havde den effekt at de kunne besøge dyrlægen med en rolig og afdæmpet adfærd.

Nu fik jeg for alvor blod på tanden, hvad skulle det næste projekt være.

Vupti, som var det mit kald, støder jeg ind i en 12 uger gammel Old English tæve hvalp, som på det tidspunkt var den mest usikre/traumatiserede hund jeg i min tid havde set. Hun blev nu mit nye redningsprojekt. Herigennem lærte jeg rigtig meget om hundens adfærd samt kropssprog. Hun var så skræmt at jeg ikke kunne gå til hende med alm. Lydighedstræning.

Nu måtte jeg for alvor på arbejde, være kreativ i min måde at være på, min måde at bevæge mig på, min måde at tale, ikke tale på, min måde at tænke og føle på.

Jeg var nødt til at se alt på et helt nyt plan. Vi startede denne rejse med at ”flytte langt ind i skoven”.

Min viden fra Gorillaerne kom mig virkelig til undsætning her.

Jeg brugte med Smilla som hun hed, de første 6 måneder på at være i skoven, vores unikke ”baghave”. Vi var bare i nuet og i nærværet, her lærte jeg virkelig at kommunikationen hund og menneske imellem var alfa og omega, før man overhovedet kunne starte et tillidsbånd og opbygningen af et smukt og givende samarbejde.

Smilla gik fra at være den mest ødelagte hund, til at være den mest ”selvfede” hund. Min veninde gav hende på et tidspunkt titlen ”bademesteren”. Smilla kunne nemlig gå stille og roligt og snuse i periferien, oppe på strandbredden, (vand var ikke interessant) men var der uro i gemakkerne i blandt andre hunde, så var hun den første til at løbe ind i mellem og ro det kom der prompte.

Smilla blev så selvsikker at hun også blev en slags terapi hund for andre usikre hunde. Så længe Smilla var til stede var alle hunde i ro og ingen var usikre.

Alene ”terapi” delen, lærte mig så meget omkring hundesproget. – Hvad var det hun udstrålede, hvad gjorde hun, og hvordan kunne hun skabe den slags ro, på sekundet hun var der?

Det blev en stor lære for mig og min videre udvikling. Og heri udviklede jeg så mit næste projekt.

HVORDAN KAN JEG HJÆLPE OG LÆRE ANDRE HUNDEEJER AT KOMMUNIKERE MED DERES HUNDE?   

På sidelinjen af alt dette var jeg så heldig at møde en politimand og hans tjenestehund ved et besøg hos dyrlægen.

Jeg var så fræk og spurgte, om jeg ikke kunne få lov at komme med på sidelinjen, for at se noget ”rigtigt” hundearbejde.

Nu havde jeg jo brugt det meste af min tid på traumatiserede hunde og opbygningen af dette, så hvis jeg kunne få en overbygning på det, der var sund og fornuftig, så ville det hele gå op i en højere enhed for mig.

Det fik jeg lov til, og heri fandt jeg det selvfølgelig ret så spændene i forhold til den tanke som altid har drevet mig ”at blive anerkendt som menneske i en hunds/gorillas flok”.

Man skal nemlig være noget helt specielt for at kunne arbejde med en hund der som en tjenestehund skal arbejde så selvstændigt som de skal. Hvad var det politimanden gjorde for at få tjenestehundens tillid? Hvad gjorde at politimanden var tjenestehunden værdig? Hvad gjorde deres bånd så tæt, at de kunne arbejde med hver deres under de mest ”forfærdelig” og til tider meget farlige situationer. Alt dette er jeg blevet en erfaring rigere.

Jeg føler mig så privilegeret og så taknemlig for alt den viden mit liv har bragt mig.

Jeg elsker mit job og min mission, jeg er en klar ildsjæl og vil glæde mig til at arbejde sammen med dig og din hund.

Mit nye eventyr, som beskrives senere… er gadehundenes verden, hvad sker der med hunden når den kommer til et helt nyt land, en helt ny kultur? Hvad og hvordan formidles gadehunden, mellem formidler og køber, bliver køberen adfærdsrådgivet, og hvordan foregår det?  Det er så spændene.

Venligst Jeanette Nielsen

Hundens adfærd

Hunden mennesket

Adfærdsproblemer

De fleste adfærdsproblemer fremkommer ved at hunden og dens sprog ikke bliver forstået.

Når ejeren udviser kærlighed til hunden, og hunden ikke forstår det – så har vi en misforståelse i tolkning af kommunikation.

Hunden og mennesket er to forskellige arter, det betyder også at hund og menneske kommunikerer forskelligt.

De problemer jeg ofte ser er:

  • Din hund er usikker og kan ikke begå sig.
  • Din hund gør i haven, huset, og på turen.
  • Din hund æder nabohunden og dens ejer.
  • Din hund er deprimeret eller aggressiv.
  • Din hund lider af separationsangst
  • Din hund lystrer dig ikke, selvom den godt kan kommandoerne.
  • Med mange flere.

Hunde er meget simple. De liver i nuet, de reagerer instinktivt og ikke følelsesmæssigt.

Se videoen nederst og få et eksempel på misforstået kommunikation

Det er vigtigt at kende hundens kommunikationsform når man holder hund og det er min mission at lære hundeejere dette.

Mit mål:

  • At oplyse hundeejere om hundens adfærd og hvilke naturlige behov hunden har.
  • At lære hundeejeren at læse og forstå deres hunde.
  • At oplyse hundeejeren hvor vigtigt det er at være, ”flokleder” hundefører, hundeejer m.v. – hunde har brug for at føle sig tryg og sikker, det kan hunden først, når hundeejeren har ”vist sig værdig”.